Fik udforsket sin nysgerrighed

Lisbeth Karline Poulsen blev for 4 år siden årets grønlandske julemærke kunstner i 2013.

Lisbeth er en ung grønlandsk kunstner, som er født i Nanortalik i begyndelsen af ’80’erne. Hendes opvækst var både i Denmark og Grønland og efter gymnasiet stod det klart at det var de kreative egenskaber der skulle udvikles og Lisbeth søgte ind på Kunstskolen i Nuuk i 2003, hvor hun fik styret sin nysgerrighed og nu var sikker på at det var den kunstneriske vej hun skulle udforske. Det blev gjort på Århus Kunstakademi, hvor Lisbeth var i 4 år. Disse år har været med at udvikle hendes som kunstner.

Allerede ganske få år efter hun er uddannet fra Århus Kunstakademi bliver hendes maleri udvalgt til årets julemærke 2013 af bestyrelsen i Grønlands Julemærke.

Når et kunstværk udvælges er det den største hemmelighed indtil selve afsløringen i oktober. Derfor er det ofte en stor forløsning både for kunstner, bestyrelse og støtteudvalg at man endelig kan præsenterer, vise og snakke om det nye grønlandske julemærke.

Der følger naturligvis en pris til kunstneren for værket. Det er kr. 35.000,- og det i sig selv er naturligvis en stor anerkendelse. Her sætter Lisbeth ord på selv:

”For mig som kunstner betød det rigtig meget at lave julemærket i 2013. Når jeg tænker tilbage, tænker jeg at det var en begyndelse for mig at have lavet julemærket. En ting er at vinde så fin en pris, noget andet var at blive anderkendt for sit arbejde. Noget af det fornemmeste som kunstner er at dele sin kunst med andre, og et julemærke var en oplagt måde at dele det på. Udover det er der en stærk tradition forbundet med julen hvor man kan få lov til at glæde andre med sit motiv. Selvom julemærket er lille i størrelsen er betydningen af dette meget større end man aner”.

Og selvom Lisbeth allerede havde godt gang i sin unge kunstner tilværelse satte den også skub i andre tiltag – og ikke mindst anerkendelsen efter at have modtaget prisen for året julemærke giver mod på at kaste sig ud i nye opgaver. Lisbeth bliver tovholder på en vandreudstilling, scenograf på en stor opsætning i Katuaq samtidig med at hun er ved at gøre klar til sin første store solo udstilling ’White Out’– også i Katuaq. Denne udstilling vandrer senere til andre gallerier både i Grønland og Denmark. Og senest har Lisbeth også tegnet frimærker for Post Greenland.

Lisbet Karline Poulsen er en dygtig grønlandsk kunstner, der helt sikkert bliver spændende at følge fremover.

Print Friendly, PDF & Email